Dansk Nordisk Modstandsbevægelse

Rådet til sikring af borgernes ukrænkelige rettigheder

Formanden udtaler i forbindelsen med de politiske udtalelser efter dommen i Højesteret følgende:

Det er i bedømmelsen af dommen i Højesteret værd at bemærke, at der blev anlagt 3 påstande, hvoraf kun den ene gav medhold, nemlig den tredje påstand.

Afgørelsen at der var u-proportionalitet i kravet om nat-ophold i lejren og mødepligtens hyppighed. Begrundelsen skal findes konkret i hele sagsforløbet og udlændingens opførsel.

Højesteret træffer med dommen en afgørelse, som ikke ses behandlet/bedømt ved Menneskerettighedsdomstolen i det Højesteret udtaler: ”Der ses ikke at være domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som tager stilling til spørgsmålet om proportionalitet af indgreb i bevægelsesfriheden over for udlændinge, som er på tålt ophold” og fortsætter:

”Påbuddet om ophold i Center Sandholm indebærer pligt for A til at bo og overnatte i centret, men ikke pligt for ham til at opholde sig i centret i løbet af dagen. Han er endvidere pålagt at melde sig til politiet i centret kl. 10 tre gange om ugen, men bortset herfra kan han frit færdes uden for centret om dagen og have kontakt med det omgivende samfund. Henset hertil kan opholdspåbuddet og meldepligten efter Højesterets opfattelse som udgangspunkt ikke anses for frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand.
De forhold, som A er undergivet under sit ophold i centret, og de vilkår, som i øvrigt gælder for hans tålte ophold her i landet, giver efter Højesterets opfattelse hverken, hver for sig eller tilsammen, grundlag for at fravige udgangspunktet og fastslå, at opholdspåbuddet og melde-pligten har en sådan intensitet, at der er tale om frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand. Heller ikke varigheden af opholdspåbuddet og meldepligten kan efter Højesterets opfattelse medføre, at der foreligger frihedsberøvelse, men varigheden må indgå i vurderingen af, om indgrebet i bevægelsesfriheden er uproportionalt, jf. artikel 2 i Tillægsprotokol 4.

Højesteret fortsætter:

I bedømmelsen af proportionaliteten må der lægges vægt på, at A allerede den 2. juli 2007 fik påbud om ophold i Center Sandholm, og at han i foråret 2008 fik pålæg om at melde sig hos
politiet i centret en gang om ugen. Der må endvidere lægges vægt på, at afgørelserne af 16. februar 2009 samlet set må anses for at udgøre et væsentligt indgreb i As bevægelsesfrihed.
Det må tillige indgå i vurderingen, at A alene er straffet ved Østre Landsrets ankedom af 23. juni 2006, hvorved han blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191 for medvirken til hashhandel på Christiania.
Det må desuden tillægges vægt, at det efter oplysningerne om As hidtidige adfærd og personlige forhold må lægges til grund, at der ikke har været og fortsat ikke er nogen konkret risiko for, at han vil skjule sig for politiet. Det bemærkes herved, at A var på fri fod under anken af Københavns Byrets dom af 8. juli 2005, og at han også var på fri fod efter afsigelsen af landsrettens dom, hvorefter han afsonede i et åbent fængsel.
Der har heller ikke foreligget og foreligger fortsat ikke konkrete holdepunkter for at antage, at A vil begå ny kriminalitet.
Endelig må der lægges vægt på, at der efter det oplyste fortsat ikke er udsigt til, at udvisningen af A kan effektueres, og at han som følge af risikoen for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling ikke reelt har mulighed for at udrejse frivilligt til Iran, ligesom der heller ikke er noget andet land, han kan udrejse til.
På den anførte baggrund finder Højesteret efter en samlet vurdering, at Udlændingeservices afgørelse af 16. februar 2009 om, at A skal bo og overnatte i Center Sandholm, i hvert fald på nuværende tidspunkt udgør et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i Tillægsprotokol 4. Afgørelsen må derfor ophæves som ugyldig.
Som konsekvens heraf må også Integrationsministeriets afgørelse af 29. september 2009 om meldepligt i Center Sandholm ophæves som ugyldig. Dette udelukker ikke, at der kan træffes en ny afgørelse om meldepligt.
Højesteret tager herefter As påstande om ugyldighed til følge. Citat fra dommen slut

Der er derfor efter min opfattelse god mening i minister Mortens Bødskov (MF)(S)´s udmelding, at han nu vil beder sine embedsmænd om at se nærmere på dommen og dens konsekvenser. I sær må embedsmændene sikre sig en sammenhæng mellem formål og midler. Det er det centrale. Domstolene skal dømme, straffe den skyldige.

Embedsværket skal IKKE give sig af med at straffe.

Ministerens udtalelse om, at udlændinge på tålt ophold skal vide, at De er uønskede i Danmark er yderst upassende og en lovstridig sammenblanding af magtens tredeling.

”Dig kan vi ikke lide og derfor skal du få det at mærke på din krop”. Den holdning er helt gal Hr. minister!

Posted by Rolf Thomassen Saturday, June 02, 2012 10:11:00 PM

Comments

Comments are closed on this post.